OM IFAG
IFAG er “Brancheforeningen for Importører, Fabrikanter samt Forhandlere af Gaffeltruck i Danmark”.
IFAG søger gennem sit arbejde dels at sikre, at kunder til foreningens medlemmer altid kan være sikre på, at medlemmerne leverer et ensartet og højt kvalitets- og sikkerhedsniveau for eftersyn og service på bl.a. truck, dels at medlemmerne og deres medarbejdere gennem vort certificeringsprogram også bliver løbende opdateret, og i stand til at leve op til kundernes øgede krav til arbejdsmiljø af høj kvalitet.
Uddannelse af medarbejdere
Montører ansat i en af IFAG’s medlemsvirksomheder deltager som led i deres videreuddannelse i en omfattende og løbende træning og kursusvirksomhed, for til enhver tid at kunne leve op til de strenge krav, som stadig mere teknologiske produkter, som truck, kræver.
Certificeringsordning
Herudover gennemfører branchen en særlig teoretisk prøve for sine medarbejdere og montører. For kursisten, der består prøven, udstedes certifikat, der betyder at medarbejderen må udføre IFAG’s lovpligtige hovedeftersyn på truck. Dette betyder, at det kun er certificerede IFAG-montører, der må underskrive IFAG’s lovpligtige hovedeftersynsrapport.
Mere end 600 montører, ansat i medlemsvirksomhederne, har siden 1999 bestået prøven, og er blevet certificeret. Formålet med prøven er at sikre, at medlemskredsens virksomheder og dens medarbejdere, har et ensartet højt kvalitetsniveau ved udførelse af IFAG’s hovedeftersyn i Danmark.
Der forestod i sidste halvår af 2016 og hele 2017 en omfattende re-certificering, hvor samtlige medarbejdere skal op til fornyede prøver. Dvs. – at alle medlemmernes mange servicefolk og montører senest ved udgangen af 2017, har gennemført en ny og opdateret certificeringsprøve.
IFAG-montører, der har bestået prøven, er udstyret med et ID-kort (på størrelse med et kreditkort) med montørens navn, firmanavn og gyldighedsdato. Kortet har et certifikatnummer, der i øvrigt skal påføres hovedeftersynsrapporten ved afslutning af et hovedeftersyn. Kortet kan altid af kunden forlanges fremvist. Alle certificerende prøver afvikles gennem Multitest-systemet, ude i de forskellige medlemsvirksomheder.
John Aagaard fortæller:
”Vi startede op med Multitest i 2013, hvor vi som et krav stillede betingelser om et fleksibelt testsystem, der kunne anvendes af alle medlemsvirksomhederne, hvor og når de hver især ønskede det. Systemet skulle endvidere kunne udskrive et certifikat for den enkelte medarbejder, når prøven var bestået.
IFAG’s medlemskreds består af mange virksomheder, som i det daglige konkurrerer med hinanden – så det var også et krav, at testsystemet havde vandtætte skodder mellem alle virksomhederne. Det var også vigtigt, at systemet skulle være let at bruge for dem der stod for at håndtere prøveafviklingen, og at der var support og undervisning, til disposition for dem, der ønskede det.
Her levede Multitest i høj grad op til vores krav, og testsystemet har været med til at konsolidere og udbygge den høje kvalitet af vores montørers arbejde.
IFAG’s formål er som skrevet bl.a. at sikre, at medlemmernes medarbejdere har den fornødne viden for at kunne levere højkvalificeret service, og at medarbejderne løbende modtager ajourført viden om nye lovkrav og procedurer. Gennem re-certificering hvert andet år i Multitest, sikrer vi simpelthen, at alle kan deres ting. Multitest har også stærke rapporteringsfunktioner, og i vores særlige tilfælde havde vi brug for løbende specialrapporter med oversigt over certificeringsstatus.
Også på dette område, er medarbejderne bag Multitest enormt professionelle og hjælpsomme. IFAG får i dag kvartalsvise, skræddersyede rapporter”.